Håndboldkaravanen klar for niende gang

I 2015 havde 125 skoler besøg af håndboldkaravanen, der fylder otte år her i 2016. Det gav 5-10 nye spillere i hver forening, der gennemførte karavanebesøg.

 

Håndboldkaravanen kom til verden i 2008 efter mange overvejelser omkring, hvordan DHF bedst kunne hjælpe foreningerne med at rekruttere nye spillere. Siden da er det blevet til 100-150 besøg årligt, og i gennemsnit oplever foreningerne at rekruttere 5-10 nye spillere efter et karavanebesøg.

Sidste år blev materialet ”Håndboldkaravanen – Gør det selv” udgivet. Med materialet er det nu muligt for foreninger, som har gode erfaringer med karavanen, selv at afvikle besøget uden at skulle have hjælp fra den lokale konsulent. Sidste år var der syv foreninger, som afviklede et karavanebesøg helt selv.

 

Men bare rolig, konsulenterne står selvfølgelig stadig klar til at hjælpe de mange foreninger, som ønsker at lave et karavanebesøg på den lokale skole. Hold godt øje med jeres mailindbakke for måske ligger der allerede en invitation fra konsulenten, hvor I kan tilmelde jeres klub håndboldkaravanen. Ellers hold godt øje med de lokale hjemmesider.

 

Hvis tilmeldingsfristen er overskredet i din kreds, kan du altid kontakte din lokale konsulent for at høre nærmere om ”Håndboldkaravanen – Gør det selv”.

 

Tilmeldingsfrister
Kreds 1 – Løbende tilmelding
Kreds 2 – Tilmeldingsfrist 15.april
Kreds 3 – Hold øje med hjemmesiden eller kontakt den lokale konsulent
Kreds 4 – Løbende tilmelding
Kreds 5 – Hold øje med hjemmesiden eller kontakt den lokale konsulent
Kreds 6 – 30. april 2016
Kreds 7 - Hold øje med hjemmesiden eller kontakt den lokale konsulent
Kreds 8 – 20. marts 2016
FHF - Hold øje med hjemmesiden eller kontakt den lokale konsulent
HRØ – Tilmeldingsfrist/ansøgningsfrist kommer sammen med invitationen


Kun sammen kan vi knække kurven!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få del i de gode historier og spændende nyheder i projektet. Det er også fortsat muligt at tilmelde sin klub en eller flere af indsatsområderne i Knæk Kurven.
Vælg indsatsområder ved tilmelding til projektet:
Værktøjer der gør din hverdag lettere
KLUB-BUILDING
Få de bedste værktøjer
HÅNDBOLD I SKOLEN
Få de bedste værktøjer
Brug for hjælp?
Klik på ikonet og find nemt find din lokale udviklingskonsulent
Kun sammen kan vi Knække kurven
Klik på ikonet og se nyheder og gode historier om Knæk Kurven
Knæk Kurven-fællesskab
Klik på ikonet og bliv en del af Knæk Kurven-gruppen på Facebook
SENESTE NYHEDER
Mange håndboldklubber oplever, at når unge har gennemført folkeskolen, er de svære at holde fast i håndbolden. Men hvorfor er det sådan? Nu kan du hjælpe med at finde svaret.
NYE BANER SKAL SIKRE FLERE BOLDBERØRINGER OG FJERNE TRANSPORTZONEN MIDT PÅ BANEN. DET SKAL GØRE DET NEMMERE FOR NYBEGYNDEREN OG ØGE MOTIVATIONEN TIL HÅNDBOLD HOS SPECIELT BØRN OG UNGE.
Tidligere landsholdsspillere Jesper Jensen og Rikke Nielsen er blandt foredragsholderne, når DHF sætter fokus på børnehåndbold med symposium den 14.-15. oktober i Vildbjerg.
Dansk Håndbold Forbund tester i løbet af efteråret konceptet ”DHF Kortbane” ved fire teststævner rundt om i landet. Efter evaluering og evt. justeringer vil der fra årsskiftet blive afviklet DHF Kortbane-stævner over hele landet.