12. november 2014

Sønderborg samler 500 børn til Street-stævne

Artiklen er bragt på Lokalavisen Sønderborgs hjemmeside den 11. november 2014:

 

De unge skal igen elske håndbold

 

Lokale håndboldklubber går til modangreb på faldende medlemstal. Flere børn skal have gode oplevelser i håndboldklubberne

 

Håndboldforeningerne i hele Danmark oplever faldende medlemstal, og den udvikling slår i høj grad også i gennem i Sønderborg.

 

Derfor går håndboldforeningerne i Sønderborg Kommune og SønderjyskE Herrehåndbold sammen i kampen for igen at gøre håndbold til de unges foretrukne sport.

 

Det sker ved et stort Skole-Street håndboldstævne den 14. november i Broager Sparekasse Skansen for 2. og 3. årgang i kommunernes folkeskoler.

 

Stævnet er et led i projektet Knæk Kurven, der er udviklet af Dansk Håndbold Forbund i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.

 

Stævnet afvikles fredag, den 14. november kl. 9.00-13.30 i ”Broager Sparekasse Skansen” med deltagelse af knap 500 elever fra forskellige folkeskoler i Sønderborg Kommune.

 

Ud over selve stævnet vil der være andre sjove aktiviteter som skud på mål, fartmåler og andre håndbold-relaterede udfordringer. Der er også mulighed for at møde ligaspillerne fra SønderjyskE, som også deltager aktivt i håndboldstævnet denne dag.

 

Én af initiativtagerne er Christina Wagner, aktivitetsformand i Vidar-Ulkebøl Håndbold, som glæder sig meget til håndboldstævnet den 14. november:

 

"Vi håber selvfølgelig, at der vil være børn, der får lyst til også at prøve håndbold i en af kommunens klubber. Jeg ser dog også arrangementet som et bindeled mellem skole og forening. Den nye skolereform ønsker jo netop det," siger hun.

 

Også Karsten Schøn fra håndboldklubben hf Sønderborg er glad for, at der nu gøres en indsats for at få mere fokus på håndboldsporten:

 

"Sønderborg har jo en stor håndboldtradition, og alle håndboldklubber i kommunen har jo gode & sunde ambitioner med at udvikle egne spillere. Det er vigtigt for os, at de lokale talenter bliver længst muligt i vore lokale klubber."

 

Cheftræner for SønderjyskE's Håndboldherrer ser en stor potentialemulighed i fremtiden:

 

"Jeg er enormt glad for, at vores samarbejdsklubber i kommunen har taget initiativet til at få vendt tilbagegangen i medlemstallet. Det giver større mulighed for, at der også i fremtiden vil være lokale spillere på Sønderjyskes ligahold. Både på tilskuerfronten og i erhvervslivet oplever vi en rigtig stærk lokal opbakning, og det styrkes af, at det er egne lokale spillere, der trækker i trøjen."

 

Info: Medlemmerne forsvinder

Så stor er medlemstilbagegangen i håndboldklubberne i Sønderborg Kommune. I parantes er tallene for landsplan.

0-12 år: -21,97% (-2,26%)
13-18 år: -7,95% (-2,75%)
19-24 år: -14,79% (-0,60%)

”Knæk Kurven” er et fire-årigt projekt, der er igangsat i januar 2014, og som skal arbejde for at vende den medlemsnedgang, dansk håndbold gennem de seneste mange år har oplevet.

 

Se artiklen hos Lokalavisen Sønderborg 


Kun sammen kan vi knække kurven!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få del i de gode historier og spændende nyheder i projektet. Det er også fortsat muligt at tilmelde sin klub en eller flere af indsatsområderne i Knæk Kurven.
Vælg indsatsområder ved tilmelding til projektet:
Værktøjer der gør din hverdag lettere
KLUB-BUILDING
Få de bedste værktøjer
HÅNDBOLD I SKOLEN
Få de bedste værktøjer
Brug for hjælp?
Klik på ikonet og find nemt find din lokale udviklingskonsulent
Kun sammen kan vi Knække kurven
Klik på ikonet og se nyheder og gode historier om Knæk Kurven
Knæk Kurven-fællesskab
Klik på ikonet og bliv en del af Knæk Kurven-gruppen på Facebook
SENESTE NYHEDER
Mange håndboldklubber oplever, at når unge har gennemført folkeskolen, er de svære at holde fast i håndbolden. Men hvorfor er det sådan? Nu kan du hjælpe med at finde svaret.
NYE BANER SKAL SIKRE FLERE BOLDBERØRINGER OG FJERNE TRANSPORTZONEN MIDT PÅ BANEN. DET SKAL GØRE DET NEMMERE FOR NYBEGYNDEREN OG ØGE MOTIVATIONEN TIL HÅNDBOLD HOS SPECIELT BØRN OG UNGE.
Tidligere landsholdsspillere Jesper Jensen og Rikke Nielsen er blandt foredragsholderne, når DHF sætter fokus på børnehåndbold med symposium den 14.-15. oktober i Vildbjerg.
Dansk Håndbold Forbund tester i løbet af efteråret konceptet ”DHF Kortbane” ved fire teststævner rundt om i landet. Efter evaluering og evt. justeringer vil der fra årsskiftet blive afviklet DHF Kortbane-stævner over hele landet.