14. januar 2015

Giv ansvar og stil krav – også til de unge!

Det kører for Hørning Håndbold – og en af nøglerne til succesen er at stille krav og give ansvar til de unge og de frivillige.

 

Hørning Håndbold er en klub med fart over feltet. Mens andre klubber oplever medlemsflugt og problemer med at engagere og fastholde de frivillige kræfter, er det modsat i Hørning. De er oppe på 350 medlemmer, 71 trænere/ledere og omkring 50 øvrige frivillige, der på den ene eller anden måde tager en tørn for fællesskabet.

 

Ifølge formanden for bestyrelsen, Klaus Jeppesen, er det vigtigt med en god ”håndbold-opdragelse”. Det indebærer blandt andet, at der bliver stillet krav til de frivillige og særligt de unge i klubben.

 

”De unge skal føle, at det er deres klub, og at de har et ansvar for klubben. Mange begår måske den fejl, at de glemmer at dele ansvar ud. Det skaber forpligtelse og engagement, og vi oplever, at de unge rigtig gerne vil bidrage, ” siger formanden.

 

Bestyrelses- og udvalgsposter i Hørning Håndboldklub er heller ikke forbeholdt veteraner. Det yngste medlem i klubbens bestyrelse er en damespiller på 20 år, og formanden for Fanklubben er bare 14 år.

 

Føl på trænerbænken

 

Ud fra filosofien om, at hvis de unge selv er kommet med en idé, er de også mere motiverede for at følge den til dørs, har Hørning Håndbold også tilknyttet såkaldte træner-føl på flere af deres hold.

 

”Vi har træner-føl fra 12-års-alderen, der er tilknyttet en mere rutineret cheftræner. På den måde bliver de inddraget fra en tidlig alder, og de får opbygget en ansvarsfølelse over for klubben. Det er en del af god håndbold-opdragelse, ” siger formand Klaus Jeppesen og tilføjer:

 

”De unge ser verden på en anden måde, så de kommer med nogle guldkorn, som vi andre aldrig ville have tænkt på. ”

 

Klubben har også startet et samarbejde med Viby Fysioterapi for at mindske skader hos seniorer og forebygge skader hos ungdommen.

 

De ti bud

 

Det er ikke kun de unge, der bliver stillet krav til. Også forældrene til håndboldspillerne bliver mødt med en inddragende tilgang.

 

”Vi har nedskrevet ti bud til forældrene, hvor der blandt andet står, at de skal forsøge at møde op til de kampe, de kan. De skal give opmuntring til spillerne – og ikke kun deres egne børn, respektere trænere, holde en god tone over for dommere osv., ” fortæller formanden.

 

Når man trækker så meget på frivillige kræfter, er det er vigtigt for Hørning Håndbold at anerkende og give skulderklap til dem, der yder en indsats. De uddeler for eksempel hvert år prisen ”Årets Klubfamilie”.

 


Kun sammen kan vi knække kurven!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få del i de gode historier og spændende nyheder i projektet. Det er også fortsat muligt at tilmelde sin klub en eller flere af indsatsområderne i Knæk Kurven.
Vælg indsatsområder ved tilmelding til projektet:
Værktøjer der gør din hverdag lettere
KLUB-BUILDING
Få de bedste værktøjer
HÅNDBOLD I SKOLEN
Få de bedste værktøjer
Brug for hjælp?
Klik på ikonet og find nemt find din lokale udviklingskonsulent
Kun sammen kan vi Knække kurven
Klik på ikonet og se nyheder og gode historier om Knæk Kurven
Knæk Kurven-fællesskab
Klik på ikonet og bliv en del af Knæk Kurven-gruppen på Facebook
SENESTE NYHEDER
Mange håndboldklubber oplever, at når unge har gennemført folkeskolen, er de svære at holde fast i håndbolden. Men hvorfor er det sådan? Nu kan du hjælpe med at finde svaret.
NYE BANER SKAL SIKRE FLERE BOLDBERØRINGER OG FJERNE TRANSPORTZONEN MIDT PÅ BANEN. DET SKAL GØRE DET NEMMERE FOR NYBEGYNDEREN OG ØGE MOTIVATIONEN TIL HÅNDBOLD HOS SPECIELT BØRN OG UNGE.
Tidligere landsholdsspillere Jesper Jensen og Rikke Nielsen er blandt foredragsholderne, når DHF sætter fokus på børnehåndbold med symposium den 14.-15. oktober i Vildbjerg.
Dansk Håndbold Forbund tester i løbet af efteråret konceptet ”DHF Kortbane” ved fire teststævner rundt om i landet. Efter evaluering og evt. justeringer vil der fra årsskiftet blive afviklet DHF Kortbane-stævner over hele landet.