27. maj 2016

Kolding HK har stor succes med anderledes sommertræning

I perioden fra sæsonen slutter til spillerne går på sommerferie, kan det være vanskeligt at hive spillerne til træning. Det har Kolding HK ændret på med alternative træninger.

 

Både herrer og damer på seniorsiden kan møde op og deltage i torsdagstræningen, der består af en hemmelig, alternativ træningsdisciplin. Der er allerede dystet i beachvolley den første uge og teambuildingøvelser ugen efter. Senest stod den på Ultimate (holdspil med frisbee). Tanken bag er at lave anderledes og inspirerende træning – ofte med fokus på det fysiske – for at tiltrække og fastholde medlemmer i overgangsfasen mellem ligastop og sommerferien.

 

Konceptet blev egentlig udtænkt i Skanderborg, hvor den nuværende Kolding HK-herretræner, Jesper Fredin, tidligere huserede. Det er en løbende konkurrence, hvor man er opdelt i nye hold hver gang, og man så individuelt tager sine point med sig til hver ny disciplin. Til sidst i forløbet kåres så en Kolding HK Superstar hos henholdsvis herrer og damer.

 

”Jeg synes, det er vigtigt at tænke lidt ud af boksen i denne overgangsfase – både i forhold til at bevare træningstilstanden i sæsonpausen men også i forhold til at knække kurven på seniorsiden. Vi mener, at den bedste måde at gøre det på er at afvige fra den traditionelle håndboldtræning i denne overgangsfase mellem turnering og ferie, men at man stadig laver noget fysisk, for at man ikke falder helt ud af form,” siger herretræner, Jesper Fredin.

 

Efter beslutningen var truffet, satte træner- og lederteamet sig sammen og udarbejdede nogle discipliner, som både skulle være sjove men også brugbare i forhold til at bevare træningstilstanden. Det blev besluttet at køre tre discipliner, så to uger med almindelig håndboldtræning og herefter igen tre discipliner inden sommerferien. Indtil videre er man halvvejs, og følgende discipliner er gennemført:

 

  • Beachvolley
    Der blev lavet fem hold med 4-5 spillere på hvert. Så blev der stablet en miniturnering på benene, og det hele blev afviklet med musik og høj sol.

  • Teambuildingøvelser
    Der skulle laves både øvelser med fokus på samarbejde men også præcision og fysik. Blandt andet en øvelse med alle mulige former for kastskyts (golfbold, amerikansk fodbold mv.), der skulle kastes fra midten og ramme samt blive inde i målfeltet. Der var også noget intervaltræning ala Minestryger, hvor man skulle igennem en labyrint, og så løbe tilbage og fortælle, hvor ”bomberne” var. En anden disciplin var, at holdet skulle lægge så mange brikker i et 1000-brikkers puslespil som muligt på 25 minutter.

  • Ultimate
    Et frisbee-holdspil, der på mange måder minder om amerikansk fodbold – dog uden fysisk kontakt. Først var der en regelgennemgang, så et par træningsøvelser, og til sidst blev der gennemført en miniturnering.

 

Tiltaget har været en kæmpe succes. Tidligere har der måske kun været fem til træning i denne periode på året. Til Ultimate-disciplinen i denne uge var der 20 tilmeldte. Til de to første discipliner har der været 12-15 spillere.

 

”Tanken bag var at få flere spillere til at lave noget aktivt i pausen. Lige så vigtigt var det dog, at vi gerne ville lave noget socialt på tværs af herre- og dameafdelingen, da Kolding HK er en klub, der blandt andet skal leve af det sociale. Flere har spurgt mig, om ikke det er ressourcekrævende at stable på benene, men det synes vi ikke. Der har været en lille smule planlægning i træner-/ledergruppen, men det er også det hele. Jeg kan varmt anbefale andre klubber at lave noget lignende,” slutter Jesper Fredin.


Kun sammen kan vi knække kurven!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få del i de gode historier og spændende nyheder i projektet. Det er også fortsat muligt at tilmelde sin klub en eller flere af indsatsområderne i Knæk Kurven.
Vælg indsatsområder ved tilmelding til projektet:
Værktøjer der gør din hverdag lettere
KLUB-BUILDING
Få de bedste værktøjer
HÅNDBOLD I SKOLEN
Få de bedste værktøjer
Brug for hjælp?
Klik på ikonet og find nemt find din lokale udviklingskonsulent
Kun sammen kan vi Knække kurven
Klik på ikonet og se nyheder og gode historier om Knæk Kurven
Knæk Kurven-fællesskab
Klik på ikonet og bliv en del af Knæk Kurven-gruppen på Facebook
SENESTE NYHEDER
Mange håndboldklubber oplever, at når unge har gennemført folkeskolen, er de svære at holde fast i håndbolden. Men hvorfor er det sådan? Nu kan du hjælpe med at finde svaret.
NYE BANER SKAL SIKRE FLERE BOLDBERØRINGER OG FJERNE TRANSPORTZONEN MIDT PÅ BANEN. DET SKAL GØRE DET NEMMERE FOR NYBEGYNDEREN OG ØGE MOTIVATIONEN TIL HÅNDBOLD HOS SPECIELT BØRN OG UNGE.
Tidligere landsholdsspillere Jesper Jensen og Rikke Nielsen er blandt foredragsholderne, når DHF sætter fokus på børnehåndbold med symposium den 14.-15. oktober i Vildbjerg.
Dansk Håndbold Forbund tester i løbet af efteråret konceptet ”DHF Kortbane” ved fire teststævner rundt om i landet. Efter evaluering og evt. justeringer vil der fra årsskiftet blive afviklet DHF Kortbane-stævner over hele landet.