27. februar 2015

Skjern Håndbold har vokseværk

Der er kommet 19 nye spillere til Skjern Håndbold. Især initiativer uden for håndboldbanen har bidraget til det stigende medlemstal. 

 

Siden sidste sæson er medlemstallet i Skjern Håndbold steget fra 394 til 413 medlemmer. Det vil altså sige en medlemsfremgang på 19 medlemmer. En stor del af grunden til det stigende antal håndboldspillere skal findes i de mange initiativer, klubben har gennemført det seneste år.

 

Blandt andet har en lokal skole i Skjern haft besøg af Skjern Håndbold og DHF’s håndboldkaravane, der er et rekrutteringsprojekt, hvor børn kan prøve kræfter med sjove boldlege. Klubben har også indgået en samarbejdsaftale med Amagerskolen i Skjern omkring indskolingsklasserne, der får én på opleveren med ”leg, bold og bevægelse. ”

 

”Det er en del af vores strategi at få børn i 0.-2. klasse til at interessere sig for håndbold, fordi det på sigt vil give flere spillere til de ældre hold,” fortæller Allan Jørgensen, der er Udviklingschef i Skjern Håndbold.

 

Håndboldfitness og håndbold for handicaphold blevet er også en stor succes i det vestjyske, ligesom fokus på pigehåndboldspillere har fået et nøk opad i hele klubben.


”Vi holder månedlige fællesspisninger og sociale arrangementer for at styrke fælleskabet. Vi har for eksempel haft besøg af tidligere ligaspiller Malene Dalgaard, der har fortalt om sit liv med håndbold og den hjernerystelse, der satte en stopper for hendes karriere,” fortæller udviklingschefen.

 

Spørg og få viden, der er guld værd

I Skjern Håndbold fører de medlemsstatistik for hver enkelt aldersgruppe, så de hele tiden har øje for, hvilke årgange, der kræver lidt ekstra opmærksomhed. Lige nu er der for eksempel tilbagegang for U10-drenge, mens U14-piger, handicap senior og håndboldfitness vokser.

 

”Vi kan bruge den viden til hele tiden at blive bedre og mere fokuserede i vores indsatser på de enkelte årgange. Vi bruger det også til at være på forkant med, hvor mange trænere og frivillige, der er brug for fra sæson til sæson. Det er rigtig rar viden, som hele tiden hjælper os til at være et skridt foran,” fortæller Allan Jørgensen, der også har et andet greb i ærmet.

 

Når nogen stopper til håndbold i klubben, sørger de i Skjern Håndbold for at spørge den enkelte spiller, hvad årsagen til udmeldelsen er.

 

”Nogen vælger håndbold fra til fordel for fodbold, og nogen stopper på grund af praktiske årsager. Men det kan også være, at de ikke trivedes på holdet eller ikke brød sig om træningen. Og den type viden er vigtig for, at vi kan tage hånd om det og gøre os selv bedre,” fortæller udviklingschefen.


Lavpraktisk foregår det ved, at klubben sender en mail til spilleren eller dens forældre og spørger åbent ind til, hvorfor vedkommende har valgt at stoppe.

 

Få fingrene i en foreningspakke

Da Skjern Håndbold indgik et skolesamarbejde med Amagerskolen sendte de samarbejdsaftalen ind til DHF og modtog en foreningspakke bestående af 12 street-bolde, en Trial soft håndbold, en skumbold, en markeringsspray og en rulle markeringstape.

 

Hvis din klub samarbejder med en skole, kan I også få fingrene i en foreningspakke. Kontakt Trine Lykke Pedersen, der er projektmedarbejder på Håndbold i Skolen på tlp@dhf.dk.

 

Få gode råd til skolesamarbejde her


Kun sammen kan vi knække kurven!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få del i de gode historier og spændende nyheder i projektet. Det er også fortsat muligt at tilmelde sin klub en eller flere af indsatsområderne i Knæk Kurven.
Vælg indsatsområder ved tilmelding til projektet:
Værktøjer der gør din hverdag lettere
KLUB-BUILDING
Få de bedste værktøjer
HÅNDBOLD I SKOLEN
Få de bedste værktøjer
Brug for hjælp?
Klik på ikonet og find nemt find din lokale udviklingskonsulent
Kun sammen kan vi Knække kurven
Klik på ikonet og se nyheder og gode historier om Knæk Kurven
Knæk Kurven-fællesskab
Klik på ikonet og bliv en del af Knæk Kurven-gruppen på Facebook
SENESTE NYHEDER
Mange håndboldklubber oplever, at når unge har gennemført folkeskolen, er de svære at holde fast i håndbolden. Men hvorfor er det sådan? Nu kan du hjælpe med at finde svaret.
NYE BANER SKAL SIKRE FLERE BOLDBERØRINGER OG FJERNE TRANSPORTZONEN MIDT PÅ BANEN. DET SKAL GØRE DET NEMMERE FOR NYBEGYNDEREN OG ØGE MOTIVATIONEN TIL HÅNDBOLD HOS SPECIELT BØRN OG UNGE.
Tidligere landsholdsspillere Jesper Jensen og Rikke Nielsen er blandt foredragsholderne, når DHF sætter fokus på børnehåndbold med symposium den 14.-15. oktober i Vildbjerg.
Dansk Håndbold Forbund tester i løbet af efteråret konceptet ”DHF Kortbane” ved fire teststævner rundt om i landet. Efter evaluering og evt. justeringer vil der fra årsskiftet blive afviklet DHF Kortbane-stævner over hele landet.