12. november 2015

To håndboldspillere kan blive Årets Holdkammerat

To håndboldspillere er blandt de sidste ti kandidater, der har chancen for at vinde 100.000 kr. til en rejse for hele holdet og samtidig bære titlen Årets Holdkammerat.

 

Feltet af kandidater til Årets Holdkammerat 2015 er nu skåret ind til 10 personer, der har muligheden for at vinde titlen og 100.000 kr. til en sportsrejse for deres hold. Kandidaterne er blevet nomineret af hhv. holdkammerater, venner, trænere eller ledere.

 

To af disse kandidater er 15-årige Natascha Johansen Heien fra Rebild Håndbold og 16-årige Marlene Schach Pedersen fra BR66 Langeskov.
- Natascha er blevet nomineret, fordi hun altid er i godt humør, udstråler glæde og positiv energi, er imødekommende over for nye mennesker, giver feedback og konstruktiv kritik, ligesom hun hjælper andre med at være modige.
- Marlene er blevet nomineret, fordi hun skaber positiv stemning på banen og lærer fra sig til sine holdkammerater. Desuden står Marlene for at lave en masse fællesarrangementer for sit hold.

 

I det næste stykke tid går jagten så ind på tre kandidater, der inviteres med til Sport 2015 sammen med deres hold. Den ene af disse tre kandidater vinder titlen som Årets Holdkammerat og dermed prisen på 100.000 kr. fra Nordea-Fonden til en sportsrejse for hele holdet. Vinderen offentliggøres ved Sport 2015-showet i Herning 9. januar 2016.  

 

Dommerpanelet består af interne forenings- og ungdomseksperter fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) samt ungdomsforsker Søren Østergaard, daglig leder, Center for Ungdomsstudier. DIFs bestyrelse træffer den endelig beslutning om hvem, der skal være Årets Holdkammerat 2015.

 

”Gode holdkammerater og et godt sammenhold er afgørende for, at unge bliver i foreningslivet. Med denne pris ønsker DIF derfor at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at de unge selv tager ansvar for at skabe et godt idrætsmiljø for unge i foreningen.”
Helle Carlsen, ekspert idræt børn og unge, DIF.

 

De otte andre kandidater til titlen som Årets Holdkammerat er:
Ami Williamson, Just Dance Studios (Dansk Sportdanser Forbund)
Tristan Enkebølle Nielsen, Holte Badmintonklub (Badminton Danmark)
Andreas Ingvordsen, Dragsholm Svømmeklub (Dansk Svømmeunion)
Emma Christensen, Herning GF Atletik & Motion (Dansk Atletik Forbund)
Judith Bashige, Maribo Boldklub (Dansk Boldspil Union)
Noah El Ouaamari, Nivå-Kokkedal Fodboldklub (Dansk Boldspil Union)
Mikkel Larsen, Vojens Speedwayklub (Dansk Motor Union)
Line Tækker Tarbensen, Esbjerg Bordtennisklub (Dansk Bordtennis Union)

 

Se mere her:
https://www.facebook.com/fidusbamsen.dk/timeline


Kun sammen kan vi knække kurven!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få del i de gode historier og spændende nyheder i projektet. Det er også fortsat muligt at tilmelde sin klub en eller flere af indsatsområderne i Knæk Kurven.
Vælg indsatsområder ved tilmelding til projektet:
Værktøjer der gør din hverdag lettere
KLUB-BUILDING
Få de bedste værktøjer
HÅNDBOLD I SKOLEN
Få de bedste værktøjer
Brug for hjælp?
Klik på ikonet og find nemt find din lokale udviklingskonsulent
Kun sammen kan vi Knække kurven
Klik på ikonet og se nyheder og gode historier om Knæk Kurven
Knæk Kurven-fællesskab
Klik på ikonet og bliv en del af Knæk Kurven-gruppen på Facebook
SENESTE NYHEDER
Mange håndboldklubber oplever, at når unge har gennemført folkeskolen, er de svære at holde fast i håndbolden. Men hvorfor er det sådan? Nu kan du hjælpe med at finde svaret.
NYE BANER SKAL SIKRE FLERE BOLDBERØRINGER OG FJERNE TRANSPORTZONEN MIDT PÅ BANEN. DET SKAL GØRE DET NEMMERE FOR NYBEGYNDEREN OG ØGE MOTIVATIONEN TIL HÅNDBOLD HOS SPECIELT BØRN OG UNGE.
Tidligere landsholdsspillere Jesper Jensen og Rikke Nielsen er blandt foredragsholderne, når DHF sætter fokus på børnehåndbold med symposium den 14.-15. oktober i Vildbjerg.
Dansk Håndbold Forbund tester i løbet af efteråret konceptet ”DHF Kortbane” ved fire teststævner rundt om i landet. Efter evaluering og evt. justeringer vil der fra årsskiftet blive afviklet DHF Kortbane-stævner over hele landet.